RYTTERE

Kære Ryttere, velkommen til verdens første indendørs World Ranking stævne!

Her kan du deltage i både A og B sportsklasser på en FEIF godkendt 250m ovalbane og med FEIF dommere.
Du kommer til at ride under de bedste forhold og ingenting kan sammenlignes med suset fra ovalbanen i en indendørs kæmpe hal!

ICEHORSE FESTIVAL inviterer indenfor til 4 dages stævne af højt niveau med fokus på hestevelfærd og rytternes forhold med opstaldning og indendørs opvarmning i Hal Q.

Sportsklasser og shows

Tilmeldingen åbner i efteråret 2017. Hold øje med siden her og Facebook for nyheder.

A-Klasser (WRL): T1, T2, 4.1, 5.1
B-Klasser (DRL): T3, T4, 4.2, 5.2
Hingsteshows
Avlshows

Da stævnet afvikles som WRL-stævne følger vi de almindelige pointkrav til sport A som beskrevet på DI's hjemmeside http://www.islandshest.dk/sport/sport-fipo/til-rytterne/kvalifikationskrav/kvalifikationskrav-til-sport-a/ .

Der er ingen poinktkrav til sport B

Tilmeldingen starter omkring jul 2017 på www.sporti.dk, det præcise tidspunkt for åbning af tilmeldingen vil offenliggøres her og på vores facebookside i god tid.

Tilmeldingen er inkluderet en plads til rytteren i sektion 1, en sektion afsat til deltagere. Man kan tilkøbe plads til sin evt hjælper. (1 stk)

Opgradering af ryttersiddeplads-billet:
Som rytter får man en siddeplads i Ryttersektionen (Sektion 1) med i sin tilmelding. Hertil kan tilkøbes 1 stk ekstra billet til sin hjælper. - Ønsker man som rytter at sidde med sine venner på publikumssæderne skal man købe en almindelig siddepladsbillet - men man får 50% af prisen på denne refunderet efter tilmelding til sporten. Husk at skrive dit billet nr i feltet Bemærkninger ved tilmelding.

Vi GLÆDER os til at se dig!